100 % Autotjek

100 % Autotjek er en landsdækkende mærkning godkendt af Autobranchen Danmark. Mærket er din tryghed, når du køber brugt – din sikkerhed for, at den bil, du køber, er fejlfri og i god stand i forhold til årgang og antal kørte kilometer.

Troværdigt bilsalg

Der er styr på tingene hos langt de fleste bilforhandlere i Danmark. Og forhandlere, der er med i 100 % Autotjek-ordningen har endnu mere styr på det – og er ekstra troværdige. Vi har nemlig skrevet under på, at vi skal opfylde en række krav fra Autobranchen Danmark for at kunne bruge mærkningen.

100 % Autotjek kommer dig til gode ved, at du kan tegne en bilforsikring, der dækker omkostningerne ved f.eks. større værkstedsregninger. Det er med til at gøre dit liv som bilejer en del lettere – og noget billigere.

Gennemtjekkede biler

Med et 100 % Autotjek kan du være sikker på, at din bil er blevet gennemtjekket for alt lige fra motor til det antal kilometer, den har kørt. Den har også været forbi en uvildig synshal, hvor den har fået et grundigt gennemtjek efter en brugtbilstest. 100 % Autotjek gør altså, at du undgår ubehagelige – og dyre – overraskelser.

Servicetjek, garanti og klargøring

100 % Autotjek inkluderer, at din nye brugte bil bliver leveret med tilhørende servicebog eller tilsvarende. Seneste serviceeftersyn er også inkluderet i servicebogen.

Du får også 12 måneders garanti på motor, gear og turbo, fuld kilometergaranti, garanti mod skjult restgæld og for, at vi hos Bilsalg Danmark A/S følger købelovens bestemmelser.

Når du køber brugt bil hos Bilsalg Danmark A/S, sørger vi for, at den er gjort helt klar til dig, både kosmetisk og mekanisk.

Cookies-, GDPR- og privatlivspolitik

Hos os benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside.
Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.

Ved at trykke ”Nej tak” vil vi ikke benytte cookies men vær opmærksom på, at det kan påvirke din brugeroplevelse.